2025: Online foredrag - Mental sundhed for nydiagnosticerede

Hvordan passer man på sit mentale helbred, når man lever med Parkinson?

I dette oplæg sætter psykolog Maria Brønden fokus på de psykologiske reaktioner, der kan opstå i forbindelse med en Parkinson-diagnose – fra chok og afmagt over bekymringer om fremtiden og til håb i nuet.

Hun vil tage os igennem, hvordan man kan finde fodfæste i en hverdag med sygdom, hvordan man taler med sine nærmeste, og hvordan man bevarer livsmodet, når forandringerne melder sig.

Måske genkender du spørgsmål som:
• Hvordan reagerer man, når man får diagnosen – og hvordan håndterer man det?
• Hvordan accepterer man sin sygdom?
• Hvordan bevarer man et lyst sind, også når symptomerne forværres?
• Hvad siger man – og hvor meget – til omverdenen?
• Hvordan tackler man bekymringer om fremtiden?

Oplægget byder både på refleksioner og konkrete værktøjer – f.eks. til at håndtere svære følelser, finde ro i kroppen eller søge støtte gennem samtaler og teknikker som meditation.

Foredraget varer ca. 40 minutter og derefter er der afsat tid til, at du som seer kan stille spørgsmål til Maria. Dagen inden foredraget modtager du et link, som du trykker på et par minutter før start.

Navne- og adresseoplysninger

Telefonnummer
Fornavn/mellemnavn*
Efternavn*
E-mail*
 



Parkinsonforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
info@parkinson.dk
CVR 76294410